To kriseramte hold: Manchester-derbyet i december 2024

Da Manchester City tog imod Manchester United søndag den 15. december 2024, mødtes to hold i den svageste samlede form, Premier League-derbyet havde set i lang tid. City havde lukket 23 mål ind på ti kampe, og United lå nummer 13 i tabellen. Denne analyse blev skrevet før opgøret og står her som arkiv.

2024-12-13 · uPlay

Citys tal pegede kun én vej

Manchester City kom til derbyet med 23 indkasserede mål i de ti seneste kampe i alle turneringer. Otte nederlag var det svageste, holdet havde leveret i 18 år, og det er tal, der ikke ligner Pep Guardiolas mandskab. Kun én sejr i de ti seneste kampe understregede, at der ikke var tale om en enkeltstående dårlig uge, men om en periode. Kombinationen af et forsvar, der slap op, og et angrebsspil, der ikke længere afgjorde kampene tidligt, satte Guardiola under et pres, han ikke har været vant til i Manchester.

Det er værd at huske, hvor usædvanligt det var. Guardiolas City havde i årevis været holdet, der afgjorde tabellen længe før foråret, og et gennemsnit på over to indkasserede mål per kamp gennem ti kampe havde været utænkeligt i sæsonerne før. Presset på Pep Guardiola voksede tilsvarende. Opgaven før derbyet var at finde tilbage til den defensive stabilitet, holdet havde bygget sine resultater på, og til den vindende opskrift, der pludselig var væk.

United nummer 13 under ny træner

Manchester United stod i en anden, men lige så ubehagelig situation. Efter 15 spillerunder lå holdet nummer 13, den svageste placering på det tidspunkt af sæsonen siden 1986/87. Ruben Amorim havde overtaget kort forinden og fået enkelte tegn på bedring frem i spillet, men de defensive problemer fulgte med. Især dødbolde var et gennemgående tema: 39 procent af de indkasserede mål den sæson kom på hjørnespark, og siden indgangen til 2024 havde holdet lukket 15 mål ind fra corner.

Dødbolde som kampens X-faktor

Begge hold havde dødbolde som et definerende træk, men hver sin side af regnskabet. City havde Kevin De Bruyne tilbage efter skade, klubbens mest pålidelige dødboldskytte og en spiller, der i sig selv ændrer, hvordan et forsvar må stille sig op. United havde til gengæld ikke fundet svaret på, hvordan de skulle håndtere indlæg ind i eget felt. Amorim havde taget kreative dødboldvarianter med i angrebet, som var tæt på at give udbytte, men balancen var stadig negativ. I et derby mellem to hold, der havde svært ved at skabe flow i åbent spil, bliver den slags situationer hurtigt afgørende.

Også City var sårbare i den fase: 47 procent af holdets indkasserede mål den sæson var kommet på hjørnespark ifølge de tal, der blev trukket frem før derbyet. Pointen var under alle omstændigheder ikke procenterne i sig selv, men mønsteret: begge hold havde vist passivitet i eget felt med et zoneforsvar, der gav angribere fart ind mod bolden. Det hold, der først fik styr på den fase, ville have en enkel vej til et mål i en kamp, hvor det åbne spil lagde op til at blive tæt.

De Bruyne som Citys nøgle

De Bruynes comeback var den enkeltfaktor, der hurtigst kunne ændre Citys kampe. Tallene bag ham forklarer hvorfor: 1,44 skabte målchancer per 90 minutter er et niveau, som få i ligaen er i nærheden af, og det gælder både fra åbent spil og fra faste situationer. For et hold, der havde mistet skarpheden på den sidste tredjedel, betød det en spiller, som kunne afgøre kampen med én bold. Spørgsmålet var, om formen og kroppen holdt til at bære belastningen gennem et helt derby.

Formationerne: 3-2-4-1 mod 3-4-2-1

Guardiola blev ventet at vende tilbage til 3-2-4-1, den formation, der har givet ham mest i de seneste sæsoner, med Phil Foden og Kevin De Bruyne på pladserne bag Erling Haaland. Et argument for det valg var rent praktisk: med kun tre seniorforsvarere til rådighed blev det alligevel en trebackkæde. Amorim havde på sin side taget 3-4-2-1 med fra Sporting, en struktur, der giver tyngde på midtbanen og to spillere i mellemrummene bag angriberen, netop dér hvor Citys omstillinger havde været sårbare.

Det taktiske spørgsmål var derfor, hvem der fik mest ud af sin struktur. Citys 3-2-4-1 sender mange spillere højt op i banen og forudsætter, at de to bagerste på midtbanen holder igen i omstillinger, og det var præcis dér, United under Amorim ville lede. Uniteds 3-4-2-1 er bygget til at ligge kompakt og komme hurtigt frem, når bolden erobres, en plan der passer et hold med begrænset selvtillid i eget angrebsspil. Begge trænere havde altså en variant, der pegede mod modstanderens svaghed.

Uniteds spillere at følge

Bruno Fernandes havde taget et tydeligt lederansvar som anfører og var Uniteds vigtigste kilde til chancer, både i åbent spil og på dødbolde. Rasmus Højlund havde fysikken og afslutningspræcisionen til at blive en trussel foran mål. Antony var jokeren: alsidig, uforudsigelig og i stand til at overraske et forsvar, der står forkert. Kunne de tre trække i samme retning, havde United et reelt håb om at tage point mod et hold i frit fald.

Kampfakta og transmission

Der var kampstart klokken 17.30 dansk tid om søndagen, med Manchester City som hjemmehold. Premier League vises i Danmark af de rettighedshavere, der har ligaen i pakken, og kampen indgik i den søndagsflade. For dem, der følger flere ligaer sideløbende, er et uPlay-abonnement en måde at samle sportskanalerne ét sted på, med en opsætning der normalt tager nogle minutter. Uanset kanal var udgangspunktet det samme: et Manchester-derby mellem to hold, der begge havde mere brug for resultatet end for en god præstation.

• Priser og abonnement hos uPlay
• Se hvilke sportskanaler der er med
• United mod Tottenham
• Chelsea mod Arsenal
• Sådan ser du sport live
• Streame Champions League

Kilder og videre læsning

• Premier League
• Wikipedia: Manchester-derbyet
• Wikipedia: Premier League 2024/25