Præsidentvalget i USA 2024 – tallene, delstaterne og valgnatten

Tirsdag den 5. november 2024 gik amerikanerne til stemmeurnerne i et af de tætteste præsidentvalg i moderne tid. Over 160 millioner registrerede vælgere, mere end 70 millioner forhåndsstemmer og en håndfuld delstater, der kunne afgøre det hele. Denne artikel blev skrevet på selve valgdagen og opsummerer tallene, tidsplanen og hvordan natten blev fulgt fra Danmark.

2024-11-05 · uPlay

Valgdagen den 5. november 2024

Omkring 230 millioner amerikanere havde stemmeret, og over 160 millioner af dem var registreret som vælgere. Det er tal, der gør amerikanske valg til en logistisk øvelse lige så meget som en politisk begivenhed: halvtreds delstater med hvert sit regelsæt, sine egne åbningstider og sine egne måder at tælle op på. Kampen stod mellem Kamala Harris og Donald Trump, og målingerne i slutspurten viste et løb så jævnt, at ingen seriøse analytikere ville sætte et navn på udfaldet. For seere uden for USA lå spændingen netop dér: ingen vidste, hvordan natten ville ende.

Åbningstider: én valgdag i mange tidszoner

Tidsplanen varierede kraftigt mellem delstaterne. De allerførste valgsteder åbnede allerede klokken 05.00 ET i dele af Vermont, mens de sidste først lukkede klokken 01.00 ET natten til onsdag. Danmark ligger seks timer foran amerikansk østkysttid, og det betød, at valgdagen i praksis begyndte midt på formiddagen dansk tid og fortsatte til langt ud på morgenen dagen efter. For den, der ville følge optællingen løbende, var der med andre ord en hel nat at bruge, og de første resultater fra østkysten begyndte at tikke ind ved et- til totiden dansk tid.

Registrering og forhåndsstemmer

Over 70 millioner amerikanere havde allerede stemt inden valgdagen, enten per brev eller ved at afgive forhåndsstemme. Det var et historisk højt tal og et af de tydeligste tegn på, at engagementet lå over det normale. I næsten halvdelen af delstaterne var det desuden muligt at lade sig registrere samme dag, som man stemte, en ordning der sænker tærsklen betydeligt for vælgere, der ikke har været aktive tidligere. Kombinationen af rekordhøj forhåndsstemmeafgivning og registrering på stedet gjorde det sværere end normalt at anslå valgdeltagelsen på forhånd.

• Omkring 230 millioner med stemmeret
• Over 160 millioner registrerede vælgere
• Over 70 millioner stemmer afgivet inden valgdagen
• Registrering på valgdagen mulig i næsten halvdelen af delstaterne

Vippestaterne der kunne afgøre det hele

Som altid ved amerikanske præsidentvalg var det et fåtal af delstater, der bar hele spændingen. Georgia og Pennsylvania tegnede sig som de tydeligste vippestater med marginer, der lå inden for fejlmarginen i måling efter måling. Historikken forklarer hvorfor: delstater som Michigan og Wisconsin har skiftet mellem demokratiske og republikanske kandidater over tid, og ændringer i vælgersammensætningen og lokale mærkesager slår hurtigt igennem på resultatet. At forstå dynamikken i disse områder er det, der skiller en informeret læsning af valgnatten fra rent gætværk.

Rent praktisk betyder det, at man ikke skal læse for meget ud af de første tal fra en vippestat. Rækkefølgen, stemmerne tælles op i, varierer: nogle delstater tæller forhåndsstemmerne først, andre til sidst, og det kan give store udsving i føringen undervejs, uden at det siger noget om slutresultatet. Erfarne kommentatorer bruger derfor meget tid på at forklare, hvilke counties der endnu ikke er talt op, og hvordan de historisk har stemt, i stedet for at udråbe en vinder tidligt på natten.

Kongressen: 34 senatspladser og hele Repræsentanternes Hus

Præsidentvalget var kun den halve historie. 34 pladser i Senatet og samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus var på spil, og udfaldet dér afgør, hvor meget en præsident reelt får gennemført. Senatsvalgene i Arizona, Michigan og Wisconsin blev fulgt særligt tæt; det var mandater, demokraterne havde vundet tidligere, men hvor republikanerne oplevede voksende opbakning. En magtforskydning i Kongressen påvirker store politikområder som sundhedsvæsen og klimapolitik, og derfor er de lokale valg ofte mere afgørende for politikken end selve præsidentkåringen.

Demografi og de sager, der flyttede vælgerne

Ændringerne i den amerikanske vælgerskare har været gradvise, men tydelige: øget mangfoldighed, stærkere urbanisering og flere unge vælgere med en anden politisk profil end forældregenerationen. Den voksende repræsentation af minoritetsgrupper i delstater som Michigan og Wisconsin gav begge kandidater grund til at justere deres strategier. Harris satsede på at mobilisere unge vælgere og minoriteter, mens Trump arbejdede på at samle sin egen base og løftede økonomiske spørgsmål frem. Det er den slags forskydninger, der gør, at traditionelt røde eller blå delstater kan overraske.

• Demografiske ændringer i vælgerskaren
• Økonomi
• Udenrigspolitik
• Sociale spørgsmål
• Sociale medier og nyhedsdækning som drivkraft i slutspurten

Sådan fulgte man valgnatten fra Danmark

Amerikanske valgnætter dækkes bredt i Danmark: de danske nyhedsmedier sender analyse gennem natten, mens de internationale nyhedskanaler følger optællingen delstat for delstat i realtid. Mange vil gerne have begge dele, altså dansk analyse i baggrunden og en amerikansk kanal, når resultaterne begynder at tikke ind. Med et abonnement hos uPlay får du både danske og internationale nyhedskanaler samlet i én grænseflade til 190 kr. om måneden, 599 kr. for tolv måneder eller 1.090 kr. for 24 måneder. En opdateret tv-guide er det, der gør det praktisk at hoppe mellem kanalerne, når natten trækker ud.

Efter valget: integritet og reaktioner

Reaktionerne på udfaldet blev ventet at blive stærke i begge lejre, fra politiske protester til triumferende fejringer, i et politisk klima præget af dyb polarisering. Spørgsmål om valgets integritet havde været et gennemgående tema i årene forinden, og falske påstande om valgsvindel havde svækket tilliden til systemet hos dele af vælgerne. Rådet, der gjaldt dengang, gælder stadig: hold dig til myndighedernes officielle rapporter og resultater, og vær kritisk over for det, der spredes hurtigst på sociale medier.

For nordiske seere er den amerikanske valgnat også en påmindelse om, hvor tæt vi følger amerikansk politik. Udfaldet får betydning for handel, sikkerhedspolitik og klimaarbejde langt uden for USA's grænser, og det er en af grundene til, at valgvågerne herhjemme trækker et publikum, som ellers ikke ser meget politik på tv. Skal man følge sådan en nat, betaler det sig at have både dansk analyse og en international kanal tilgængelig, så man både får tallene hurtigt og konteksten forklaret.

• danske tv-kanaler
• EPG og tv-guide
• IPTV mod streamingtjenester
• bedste IPTV i Danmark
• kanaloversigten
• abonnement hos uPlay

Kilder og videre læsning

• Præsidentvalget 2024 på Wikipedia
• Senatsvalget 2024
• U.S. Election Assistance Commission